20. august 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gør matrikelskolerne selvstændige og start med Smørum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gør matrikelskolerne selvstændige og start med Smørum
Debat Egedal - 08. maj 2017 kl. 14:44
Af Jørgen Guldborg, Formand for Egedal Radikale Venstre, skriver
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Mit partis borgmesterkandidat, Rikke Mortensen, har i skrift og tale, slået til lyd for genopretning af Egedal Skolevæsen. Og med god grund.

I denne byrådsperiode er der gennemført besparelser, læreromsætningen er foruroligende stor, der mangler uddannede lærere og klassekvotienterne er forsat alt for høje. Læg til, at der også er blevet gennemført en strukturændring, hvor flere skoler er lagt sammen til en såkaldt matrikelskole. For Smørums vedkommende handler det om Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen, der alle nu udgør en samlet matrikelskole med en overordnet ledelse og bestyrelse. Læs, topstyring. Formålet med denne øvelse var at rationalisere sig frem til et bedre skolevæsen. Rationalet er dog vanskelig at få øje på. Men det kan udvalgsformand eller borgmester vel redegøre for?

Hvad skal der til for at få genoprettet skolevæsenet? Sikkert en lang række tiltag, men jeg vil i dette indlæg pege på matrikelskolen. Ved at gå tilbage til den selvstændige skole med daglig og tilstedeværende ledelse samt en selvstændig bestyrelse, opnås en »nærhed« i dagligdagen. Det bl.a. kendes fra friskolerne. At være herre i eget hus vil skabe sikkerhed for mere og bedre ledelse. Endvidere kortere vej fra ide til handling. Sidstnævnte styrkes yderligere, hvis politikerne har mod til at skabe en dejlig bred ramme for den enkelte skole. En ramme, med plads til en høj grad af decentralisering og selvforvaltning.

Jeg er sikker på, at skolebestyrelse, ledelse og personale vil opleve en anderledes hverdag på en selvstændig skole. En hverdag med plads til større udfoldelse, renset for overflødig kontrol, indberetning, og kontrolark.

Tre selvstændige skoler i Smørum kontra en matrikelskole, vil uden tvivl også betyde tre forskellige skoler. Men gør det noget, at den selvstændige skole bliver lokalt forankret i nærmiljøet? Forankret med skolens særlige kultur og værdier. Det vil med sikkerhed skabe større engagement fra ledelse, bestyrelse og personale, når man taler om »på min skole«. Og for elevernes vedkommende vil det også være en gevinst at gå på en selvstændig skole. For nærhed og tryghed er hinandens forudsætninger for indlæring og trivsel.