17. oktober 2017
Axel Nielsen mener, at der bliver kø ved håndvasken, efter vedtagelsen af et erhvervsområde ved Farremosen har banet vejen for en asfaltfabrik i Allerød. Foto: Allan Nørregaard
Axel Nielsen mener, at der bliver kø ved håndvasken, efter vedtagelsen af et erhvervsområde ved Farremosen har banet vejen for en asfaltfabrik i Allerød. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekstra store håndvaske til politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstra store håndvaske til politikere
Debat Allerød - 06. oktober 2017 kl. 21:02
Af Axel Nielsen, kandidat til byrådet for K, Ville Heise Park 24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når der kommer toiletter i bymidten, håber jeg virkelig, at der bliver opsat ekstra store politikker-håndvaske.

Respekt til de beboere, der kæmper for en sag, og på dygtig vis har skabt fokus omkring asfalt-problematikken. Men ynkeligt at se de politikere, der blot vasker hænder og prøver at udnytte en alvorlig sag.

Så vidt jeg er orienteret, var det kun Enhedslisten, der stemte imod asfalt-beliggenheden, og ikke overraskende stemte Radikale hverken for eller imod. Det er klart, at hvis der er kommet nye, gode argumenter frem, har man da lov til at skifte standpunkt. Men husk at kommunen også kan være bundet af diverse love og forordninger fra statens side.

Debatten har heldigvis været nogenlunde sober, men lidt plat at læse omkring et parti, der allerede udnævner deres formand til en sikker borgmester. Ja, jeg ved godt, han har meget erfaring, da han allerede har været i de fleste partier.

Lad os nu få den VVM-undersøgelse og dermed diskutere på fakta og ikke følelser, så vi stadig værner om grønne værdier og samtidig opfylder vores kvote omkring erhvervsvirksomheder i Allerød.

Husk at vi har mange andre vigtige ting, vi gerne skulle få til at fungere i Allerød.