22. oktober 2017
Bax Lindhardt
gallery icon

Se billedserie

Foto: Bax Lindhardt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi er klar til langsigtet samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi er klar til langsigtet samarbejde
Debat - 09. august 2017 kl. 14:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

sygeplejersker: Af hensyn til patienter og sundhedssektor skal vi tilbage til det, sygeplejerskerne er gode til - den helhedsorienterede pleje og ikke kun den brandslukning, som de ofte er nødt til at udføre i dag.

Oven på de mange sager, der har udstillet presset på sundhedsvæsenet i Region Sjælland, havde Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen 3. august et »Synspunkt« på debatsiden.

Her bliver der redegjort for, hvordan besparelser på regionens sygehuse har sendt læger og sygeplejersker ud i et hæsblæsende arbejdsridt for at behandle alle borgere og patienter på en forsvarlig måde.

Arbejdspresset har medført flere sygemeldinger og stress blandt plejepersonalet med deraf følgende mangel på arbejdsglæde og problemer med at fastholde sygehuspersonalet i Region Sjælland.

Indlægget har fået regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) til 7/8 at svare, at ledelsen i regionen »sætter stor pris på de ansatte« og finder kritikken om, at »økonomi er vigtigere end mennesker for regionens politikere« både »forkert og urimelig«.

Men samtidig indrømmer Jens Stenbæk, at der indiskutabelt er for få sygeplejersker ansat i Region Sjælland. Og regionsrådsformanden er også klar til at tage kritikken fra de ansatte og fortravlede sygeplejersker alvorligt.

Invitation til samarbejde
Det opfatter vi i Dansk Sygeplejeråd som en invitation til samarbejde for at få mere ud af de fælles interesser, så borgere og patienter får den bedst mulige og mest sikre behandling. Det vil vi selvfølgelig gerne være med til.

Helt ny forskning fra den amerikanske professor Linda Aiken viser således, at når der skæres i antallet af sygeplejersker på et sygehus, så dør der flere patienter. Det enorme statistiske materiale er indsamlet først i USA og siden i en række europæiske lande. Og tallene viser, at når der sker en reduktion på 10 procent i antallet af sygeplejersker på et hospital, så øges dødeligheden med 12 procent blandt patienterne.

Ansættelse af nye sygeplejersker er derfor nødvendigt i Region Sjælland. Men regionen har svært ved at fastholde sygeplejersker i jobbet. Så det skal også igen gøres fagligt attraktivt og være forbundet med arbejdsglæde, når sygeplejersker søger job på Sjælland. Samtidig er det lige så vigtigt at håndtere det arbejdspres, der er her og nu, indtil en mere langsigtet rekrutteringsstrategi virker.

Vi er også i fremtiden klar til at deltage i det langsigtede arbejde, der skal udvikle sygeplejerskernes rolle på regionens hospitaler. Af hensyn til både patienter og sundhedssektor skal vi tilbage til det, sygeplejerskerne er gode til - nemlig den helhedsorienterede pleje og ikke kun den brandslukning, som de ofte er nødt til at udføre i dag.