17. oktober 2017
Isabelle Bladh (tv.) og Liv Abildstrøm (th.)
gallery icon

Se billedserie

Isabelle Bladh (tv.) og Liv Abildstrøm (th.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ved du hvor mange frivillige der er i Danmark og er du en af dem?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved du hvor mange frivillige der er i Danmark og er du en af dem?
Debat - 02. oktober 2017 kl. 09:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Isabelle Bladh og Liv Abildstrøm 3E på Kruses Gymnasium i Farum

Giver du et bidrag, når der hvert år den første søndag i oktober bliver ringet på din dør? Gik du fra dør til dør, da regnen øsede ned, selvom den lune dyne kaldte? Har du stået tidligt op en blæsende og kold lørdag morgen for at hjælpe indvandrerkvinder med at lære kunsten at cykle?

Faktuelt er der ifølge altinget.dk 1,9 millioner danskere over 16 år, der arbejder frivilligt, hvilket udgør ca. 40 procent af den danske befolkning. Det er tilsammen en million frivillige timer om dagen. Nogle af disse timer går bl.a. med at stå op en regnende lørdag eller søndag morgen for at lære indvandrerkvinder at cykle og at tage ned til asylcentrene for at lære 12-årige Muhammed og hans venner at spille fodbold på grønt græs. Man kan også invitere de enkelte individer hjem for at lære dem om den danske kultur, og hvordan danskerne fungerer i sociale sammenhænge. Vi i det danske samfund må være vores ansvar bevidst og give plads og muligheder til såvel Hans som Hassan.

Integrationen er en tosidet forpligtelse - migranten og danskeren. Disse unge mennesker kommer fra en anderledes samfundsstruktur, et diktatur, et land uden regering, et land med forfølgelse af religiøse og seksuelle overbevisninger - grundene til flugt er desværre mange. Hvordan ville du være tjent i sådan et samfund? Synes du, at det danske samfund skal være bygget på splittelse og intolerance, eller skal vi sammen bevæge os hen mod et samfund, der bygger på et fælles værdigrundlag? Der bør være plads til alle: Migrant, flygtning og dansker. I sidste ende har vi alle de samme behov for at leve i et land med social sikring, sociale relationer og i sikkerhed for en krig fyldt med bomber. Derfor bør den enkelte dansker bruge et par timer om ugen på enten at lære en migrant eller en flygtning, at i Danmark spiser vi med kniv og gaffel, at man fejrer fødselsdage med lys, kage og flag, at cykle og at svømme. Én time er kun fire procent af døgnet - men forskellen du gør for John på 28 år fra Eritrea eller Mazlum på 10 fra Syrien er markant.

Flygtninge i Danmark
I Danmark er der ca. 4000 frivillige, der beskæftiger sig med flygtninge. Hvorfor er tallet så lavt i forhold til de resterende danske frivillige? At ændre en hel tilværelse for et menneske, der står i en håbløs situation lyder måske svært, men overraskende nok skal der ikke bruges mange af vores dyrebare timer på at gøre en forskel. Burde denne hjælp ikke netop være noget vi alle gerne vil tilbyde hinanden?

Hvornår fik vi for travlt med vores arbejde, skole og telefoner til at kigge op, se ud over vores egen hverdag og indse, hvad der var vigtigst? Vi bør være det gode eksempel og vise, at vi danskere altid er klar til at hjælpe en ven i nød. Først her kan indvandrere og flygtninge integreres. Selv som sofakartoffel kan du gøre noget så enkelt som at smide en 10'er i bøssen, når Røde Kors' frivillige i år banker på døren den 1. oktober.

Er danskerne fyldt med uvidenhed, eller er vi bare dovne? Hvorfor er der så få danskere, der hjælper flygtningene?

Enten ved danskerne ikke, at vi har flygtninge i Danmark, der kan hjælpes og har brug for det. Måske er dette pga. mediernes manglende fokus på netop dette, ellers er vi simpelthen blevet for narcissistiske. Når hverdagen kun handler om, hvem der henter ungerne fra børnehaven, hvem, der kyssede med hvem til hvilken fest, eller om andre kan se, vi følger vores fitnessprogram - så er der simpelthen ikke plads til flygtningehjælp.

Men hvad er egentlig vigtigst? Svaret er jo egentlig indlysende, men hvorfor er det så svært for den almindelige dansker at handle ud fra dette? At være frivillig kan være noget af det mest givende og nemme arbejde og kan betyde en verden til forskel for en flygtning i nød. Så måske, hvis du bare stod op en enkelt lørdag morgen om måneden for at lære indvandrerkvinder at cykle eller hjalp Muhammed på 12 år med danske lektier og fodbold; hvis du tog ned på asylcenteret bare et par timer om ugen, for at indvie dem i den danske kultur eller inviterede dem hjem - ligegyldigt hvad, så ville du øge livskvaliteten for et andet menneske.