21. juli 2017
Picasa 2.6
gallery icon

Se billedserie

Foto: Picasa 2.6
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skriv naturen ind i Grundloven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skriv naturen ind i Grundloven
Debat - 09. maj 2017 kl. 08:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Ella Maria Bisschop- Larsen

Kan vi tillade os at give vores efterkommere en ringere natur end den, vi selv fik overdraget? Jeg synes det ikke. Men det gør vores folkevalgte, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har netop bekendtgjort, at han har opgivet målet om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i 2020. Dermed anerkender den ansvarlige minister, at vi nu gør indhug i naturkapitalen og med åbne øjne sender en fattigere natur videre til børn og børnebørn. For nøjagtig 100 år siden var den politiske vilje diametralt modsat. Datidens politikere fandt det vigtigt at sikre de fineste naturressourcer for eftertiden og til glæde for hele samfundet. Danmark fik sin første naturbeskyttelseslov - dengang kaldet en naturfredningslov. Det skete i erkendelsen af, at natur og landskaber kom under stadigt større pres, og at befolkningen fik stadigt sværere ved at komme ud i naturen. Den konkrete anledning var, at en tysk ejerkreds ville købe Møns Klint.

Der blev oprettet fredningsnævn i alle amter og et centralt overfredningsnævn, der kunne klages til, men de første mange år efter, loven trådte i kraft, var naturbeskyttelse først og fremmest en sag for borgerskabets vel- aflagte herrer, mens folket kæmpede for føden og mere fritid. Da Thorvald Stauning igen blev statsminister i 30'erne, besluttede han, at naturfredning også skulle være noget, der gavnede hans kernevælgere, arbejderne og de almindelige danskere - en folkesag. Stauning sørgede for, at der blev lovgivet om beskyttelse af kultur- og fortidsminder, forbud mod forurening af søer og vandløb, indførelse af strand- og skovbeskyttelseslinjer osv. Og så gik han i gang med at revidere fredningsarbejdet - og flyttede hele området over i Statsministeriet. (Tænk, hvilket signal det ville være, hvis Lars Løkke Rasmussen gav naturbeskyttelsen det samme fokus). I 1937 kom gennembruddet for naturfredningssagen, hvor befolkningen via Danmarks Naturfredningsforening fik ret til at rejse fredningssager.

Fredningerne står ved, magt og der findes tusindvis af dem over hele landet. Nogle er landskabsfredninger, andre kirkefredninger, mens andre igen er egentlige naturfredninger. Hvis ikke disse enestående områder var blevet fredet, kan man næsten se for sig, hvordan hotellerne var skudt op på Skagens Gren, eller boligblokke og asfalten brede sig på Vestamager eller nattergalene forstumme i Vaserne. Dengang som nu er det stadig Fredningsnævnet, der træffer afgørelsen i en frednings sag. Mens Danmarks Naturfredningsforening gennem alle årene således har sikret natur og naturoplevelser til borgerne, ser det noget anderledes ud med landets politiske ledere. Siden Stauning er det - på nær nogle få fyrtårne - gået gevaldigt ned af bakke, når det gælder naturbeskyttelse.

Triste indberetninger
Den politiske kærlighed til naturen kan direkte aflæses af de triste indberetninger, der er af levevilkår for de omkring 40.000 arter, der eksisterer i Danmark. Det går ned ad bakke, og omkring hver femte undersøgte art er truet. Alene på en enkelt generation har vi mistet fire ud af fem agerhøns, tre ud af fire viber og mere end halvdelen af sanglærkerne. Enorme områder, der har ligget hen som natur, er pløjet væk uden, at andet er sat i stedet. Samtidig står vi overfor klimaforandringer, der i sig selv vil give et nyt Danmarkskort.

Skurken er selvfølgelig os selv. Vi fylder nemlig det meste af arealet, mens alle de andre arter må klumpe sig sammen på små spredte pletter mellem parcelhushaver, produktionsmarker og motorveje. Og der er som sagt intet effektivt sat i gang politisk for at forhindre sommerfugle, orkideer, bier, fugle og andre væsener fra at uddø her i landet. Her 100 år efter den første naturbeskyttelseslov må vi derfor gentænke hele grundlaget for vores naturbeskyttelse. Og et godt sted at starte er ved begyndelsen. Grundloven har sikret danskerne meget godt - den personlige frihed, ejendomsretten, fri og lige adgang til erhverv, men mangler at få indføjet det måske mest grundlæggende: Nemlig retten til et sundt liv i et rent miljø og en rig og mangfoldig natur.

I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi ikke at spole tiden tilbage til 1849. Men vi ønsker, at naturen får en ret til at være her og vi får rettigheden til også i morgen og om 100 år at kunne nyde en rig natur i et rent miljø. Derfor: Skriv naturen ind i Grundloven. Så kan dine børn og børnebørn også nyde fuglenes forårssang og duften af vilde blomster.

Ella Maria Bisschop-Larsen er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.