24. juli 2017
Vi ved, at det er praksis, der rykker for de unge! De er dødtrætte af at sidde på skolebænken og af skolastisk læring. De har krudt i røven og skal have noget at rive i! Det anerkendte ekspertgruppen til fulde, og det er godt, at regeringen har medtaget dette væsentlige element, skriver Gert Møller.
gallery icon

Se billedserie

Vi ved, at det er praksis, der rykker for de unge! De er dødtrætte af at sidde på skolebænken og af skolastisk læring. De har krudt i røven og skal have noget at rive i! Det anerkendte ekspertgruppen til fulde, og det er godt, at regeringen har medtaget dette væsentlige element, skriver Gert Møller.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen tror på de unge - tror vi på regeringens udspil?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen tror på de unge - tror vi på regeringens udspil?
Debat - 15. maj 2017 kl. 09:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Gert Møller
Så landede regeringens udspil til en reform på det forberedende område: »Tro på dig selv - det gør vi«. Spørgsmålet er, hvad det egentlig vil sige, at regeringen tror på de unge? Tør vi tro på, at det bliver til alle unges bedste, eller bliver goderne afhængige af postnummeret?

Regeringen har nu fremlagt deres udspil, hvor de har medtaget væsentlige elementer fra ekspertgruppens anbefalinger: Én indgang med tre parallelle og modulopbyggede linjer, et entydigt kommunalt myndighedsansvar og ikke mindst en væsentlig grad af praksisbaseret undervisning. Reelt nedrives der siloer, sammenhængen for den unge bliver bedre, og der sker en forenkling af lovgivningen. Det er godt!

Ja, jeg begynder med rosen - så glider kritikken nemmere ned. Og den kommer vi til nu.

Bekvemme anbefalinger
Desværre har regeringen brugt en »pick and choose«- logik, hvor de har plukket de mest bekvemme anbefalinger, og ladet de måske mere ubekvemme ligge. Det betyder, at den ambitiøse helhed, som udvalgets anbefalinger udgjorde, er faldet fra hinanden. Og det betyder, at man kan blive mere end usikker på, om udspillet får den tilsigtede virkning, nemlig at få alle unge med.

I produktionsskolerne tror vi på de unge og deres potentiale, men vi tror også på, at de har behov for ordentlige betingelser og solide rammer for at kunne udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Når jeg ser regeringens udspil, bliver jeg i tvivl, om hvorvidt regeringen faktisk tror på projektet? De er i al fald ikke stærke nok i troen til at give dem samme rammevilkår som de unge, der går gymnasievejen eller i erhvervsuddannelse. Regeringen vil reformere det forberedende område, så alle unge får en chance. Hvorfor er det så ikke et nationalt ansvar at give dem den chance? Det virker temmelig ubegribeligt.

For mig at se, er der tre helt overordnede problemstillinger, hvis en reform skal rykke for de unge: Praksis, nærhed og finansiering.

Praksis: Vi ved, at det er praksis, der rykker for de unge! De er dødtrætte af at sidde på skolebænken og af skolastisk læring. De har krudt i røven og skal have noget at rive i! Det anerkendte ekspertgruppen til fulde, og det er godt, at regeringen har medtaget dette væsentlige element.

Nærhed og overskuelighed: Vi ved, at de unge skal kunne overskue situationen og deres dagligdag. Mange af dem, der dropper ud fra erhvervsuddannelserne, gør det, fordi de møder uoverskuelige mastodontinstitutioner. Med 25 moderinstitutioner spredt over hele landet vil der blive meget langt fra ledelsesgangene til medarbejdere og elever. Det vil betyde en væsentlig forringelse i forhold til de nuværende tilbud.

Finansiering: Vi ved, at en statslig finansiering sikrer ensartethed over hele landet. Hvis den forberedende grunduddannelse kommer til at indgå i de kommunale prioriteringer på lige fod med kommunernes øvrige brændende platforme, så kan det vise sig fatalt for uddannelsen og først og fremmest for de unge.

Kommunerne er vigtige samarbejdspartnere i et kommende forberedende tilbud. Det er derude, arbejdet foregår. Derfor bakker jeg op om et entydigt kommunalt myndighedsansvar. Men en forberedende grunduddannelse skal være en lokalt forankret, selvejende institution, som er fritstillet til at løse opgaven, uden at være afhængig af den enkelte kommunes økonomi og prioriteringer. Opdragsgiver skal adskilles fra opdragstager!

Bredt forlig, tak
Nu har vi set udspillet. Det er på grundlæggende punkter hverken realistisk eller ambitiøst. Nu skal der forhandles og skaffes et forlig. Jeg håber, at både regering og folketing vil besinde sig og forstå vigtigheden af de tre elementer: praksis, nærhed og finansiering. Et bredt forlig, der anerkender disse elementer vil fremtidssikre tilbuddet. Vi skal ikke forringe de unges vilkår, men til fulde anerkende, at ligesom nogle går i gymnasiet og andre på erhvervsskolen, så er der dem, der går i forberedende grunduddannelse.

Gert Møller er forstander på Korsør Produktionshøjskole og medlem af Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse.