18. august 2017
Det kan ikke passe, at man i vores dejlige samfund tvinger folk til at skifte uddannelse. Vælg at uddanne dig til serviceassistent eller bliv fyret. Jeg siger ikke, serviceassistenter skal droppes. Men det skal portørerne, deres faglighed og ekspertise heller ikke, skriver Jonas Fritzbøger.

Foto: Christian Mikkelsen
gallery icon

Se billedserie

Det kan ikke passe, at man i vores dejlige samfund tvinger folk til at skifte uddannelse. Vælg at uddanne dig til serviceassistent eller bliv fyret. Jeg siger ikke, serviceassistenter skal droppes. Men det skal portørerne, deres faglighed og ekspertise heller ikke, skriver Jonas Fritzbøger. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mikael Rieck
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Portørerne behandles uden respekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Portørerne behandles uden respekt
Debat - 16. juni 2017 kl. 23:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Jonas Fritzbøger Blomme- vangen 12 Smørum

Til dagligt arbejder jeg på Rigshospitalet Glostrup som portør, og det siger jeg med stolthed i stemmen.

Jeg skriver det her, fordi mit portørhjerte brænder for faget, og fordi mine portørkollegaer i Region Sjælland bliver behandlet på en trist måde. Hvis jeg bruger ordet respektløst, er det ikke at gå over stregen.

Som mange (forhåbentlig) har lagt mærke til, har portørerne i Region Hovedstaden sympatistrejket med kollegaerne i Region Sjælland. Her truer ledelsen, Koncern Service, portørerne med fyring, hvis de ikke »videreuddanner« sig til serviceassistenter. Problemet er bare, at det er to vidt forskellige arbejdsområder og uddannelser.

Mange tror fejlagtigt, at en portør kun kører senge fra A til B. Det er meget langt fra virkeligheden. Vi har bare mange flere opgaver end det - heldigvis.

Ved alle hjertestop på samtlige hospitaler er det portøren, der udfører hjertemassage og indgår på lige fod med resten af hjertestop- teamet. Vi er uddannet og trænet i at udføre hjertemassage.

Ingen bedre end os
Skal jeg selv sige det, så er ingen bedre end os til at give hjertemassage, da det både kræver teknik og fysik. Vi står i forreste række, når en kritisk syg patient eller et traume kommer ind ad ambulanceporten. Vi hjælper med at tage imod patienten, at få patienten på et leje, hjælper med at lægge kateder og scorer patienten, dvs. måler blodtryk, puls, saturation, temperatur m.m.

Vi hjælper stort set med alt på de akutte stuer, når det skal gå stærkt.

Det er os, der kører døde fra en afdeling til kapellet, så det er os, der håndterer de patienter, der ånder ud en sidste gang. Vi snakker med de pårørende og arrangerer fremvisning af den døde. Det er ikke nemt, det indebærer mange følelser, og det skal man være trænet i at håndtere. Det er vi.

Der er ofte udadreagerende patienter og pårørende på vores hospitaler. Det er naturligt, for det påvirker en, hvis ens kære er alvorligt syge. Andre gange kan det være en psykotisk eller en, der er påvirket af euforiserende stoffer.

Det kan nogle gange gå så voldsomt for sig, at de ansatte på afdelingerne bliver utrygge eller direkte bange. Når det sker, så er det portørerne, de ringer til. Vi har taleevnerne og fysikken i orden, så oftest får vi dæmpet situationen. Det er vi trænet og uddannet til - og rigtig gode til.

Lejrer patienten
Hvis en patient skal ligge på en bestemt måde i en hos- pitalsseng, så er portøren uddannet og specialist i at lejre patienten, så der bliver taget hensyn til vejrtrækningen, tryksår m.m.

Ved alle operationer er det portører, der lejrer patienten inden operationen.

Jeg kunne nævne rigtig mange ting, som portører er uddannet og rigtig gode til.

Jeg brænder for arbejdet!
Jeg elsker det samarbejde, vi har på tværs af de forskellige faggrupper.

Alt det som vi er gode til, specialister i og uddannet til, er ikke noget, man bare kan bytte ud. Så når man tvinger en faggruppe til at skifte job, så er det meget svært at forstå.

I tirsdags holdt vi en fredelig demonstration, som jeg var medarrangør af. Vi gik fra Rigshospitalet Blegdamsvej og ind til Danske Regioners Hus.

Vi fik samlet mange portører, det var en fantastisk oplevelse. Det viste et sammenhold på tværs af forskellige regioner.

Vi gjorde det med håb om, at Danske Regioner, landets politikere og borgerne kunne se, at vi er utilfredse, chokerede og frustrerede over den måde, portører bliver behandlet på i Region Sjælland.

Det kan ikke passe, at man i vores dejlige samfund tvinger folk til at skifte uddannelse. Vælg at uddanne dig til serviceassistent eller bliv fyret. Jeg siger ikke, serviceassistenter skal droppes. Men det skal portørerne, deres faglighed og ekspertise heller ikke.

Om bag kameraet
Det svarer til at bede Jes Dorph-Petersen gå om bag kameraet og filme, imens fotografen sætter sig i værtens stol foran kameraet.

Hvis en af dem nægter, så er personen afskediget.

Jeg håber, det her giver befolkningen en forståelse af, at portører ikke kun kører senge fra A til B. Jeg håber, det får Koncern Service på andre tanker, og at det får politikere til at gribe ind og sørge for, at borgerne behandles ordentligt. Lige nu først og fremmest portørerne i Region Sjælland.

Vi portører elsker vores job og vil ikke andet.