20. oktober 2017
Kristian Jensen
gallery icon

Se billedserie

Kristian Jensen
Foto: Steen Brogaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Patienten i centrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Patienten i centrum
Debat - 19. juni 2017 kl. 13:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Økonomiaftale 2018

Af Kristian Jensen, finans­minister (V) og Ellen Trane ­Nørby, sundhedsminister (V)

Et godt helbred er forudsætningen for et godt liv. Derfor har regeringen med økonomiaftalen med Danske Regioner for 2018 - nok engang - prioriteret sundhed højt i den nye aftale med regionerne. Med aftalen får regionerne en halv milliard kroner i 2018 yderligere til at styrke både det somatiske og psykiatriske område. Dermed har Venstreledede regeringer siden sidste valg løftet sundhedsområdet med 3,8 milliarder kroner.

Med aftalen for 2018 øremærker vi også penge til psykiatriske bosteder, kræftbehandling, landets fødeafdelinger, og vi afsætter mere end syv milliarder kroner til anlæg af nye sygehuse, renoveringer af eksisterende sygehuse og indkøb af nyt udstyr. Dermed fortsætter Venstreledede regeringer med at prioritere og øge midlerne til sundhedsvæsenet markant.

Hvad mærker patienten?
Netop når vi bruger så mange penge på sundhed, er det vigtigt, at patienterne får noget ud af dem. Derfor fastholder vi kravet om en øget produktivitet. Men vi er godt klar over, at øget aktivitet ikke er afgørende i sig selv. Det vigtige er, hvad patienterne konkret mærker af forbedringer. Derfor iværksætter vi en gennemgang af hele styringen på sundhedsområdet, så man kan se på, hvad der virker eller ikke virker. Det arbejde håber vi, at alle sundhedsaktører, medarbejdere og patient- organisationer vil bidrage til.

Op til forhandlingerne har produktivitetskravet været genstand for stor debat. Men debatten har til tider også antaget et karikeret niveau. Vi kræver ikke, at sygeplejersken skal løbe hurtigere, for sygeplejersker skal slet ikke løbe. De skal sammen med det øvrige sundhedspersonale kunne give en god og ordentlig behandling, så patienten føler sig tryg og får den rigtige behandling første gang. Og der er selvfølgelig heller intet krav om, at kvinder skal føde to procent hurtigere, som nogle påstår for at forvride debatten.

Ingen grønthøster
Produktivitetskravet er ikke en to procent grønthøster, som skærer lige meget alle steder. Nogle steder vil man kunne effektivisere mere - for så til gengæld at kunne overføre midler til andre områder. Regionerne har metodefrihed, og vi vil opfordre alle fem regioner til at benytte sig af det og prioritere de områder, der har de største behov for et økonomisk løft.

Det er vigtigt at huske, at mange produktivitetsgevinster kan hentes med ny teknologi. I dag kan man nå målet om højere kvalitet, mere skånsomme behandlinger og lavere omkostninger samtidig. Kikkertoperationer for tarmkræft kan f. eks. nedsætte antallet af behandlingsdage fra 12 til seks dage i forhold til konventionelle operationer og koster ca. 70.000 kr. i stedet for 100.000 kr.

I dag har vi også teknologi til behandling i hjemmet i stedet for på sygehuset. Det kan være hjemmemonitorering med måling af blodtryk og iltmætning for borgere med KOL. Det kan være hjemmedialyse for patienter med nedsat nyrefunktion. Dermed får patienten en bedre behandling hjemme i vante omgivelser, og personalet har tid og ressourcer til at behandle flere patienter.

Med aftalen styrker vi det danske sundhedsvæsen. Samtidig tager vi de første skridt imod en ny økonomisk styring af sundhedsvæsenet med endnu større vægt på kvalitet for den enkelte patient og gode forhold for medarbejderne.