23. september 2017
Vi har plejehjemsgaranti. Vi har pasningsgaranti. Vi har behandlingsgarantier i sundhedsvæsenet. Men politikerne har hidtil ikke ønsket at give de unge en uddannelsesgaranti. I 3F foreslår vi nu, at der indføres en uddannelsesgaranti, der sikrer, at kommunerne ikke slipper finansieringsansvaret, hverken med hensyn til forsørgelse eller driftsudgifter til uddannelse, skriver Per Christensen.                                     Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Vi har plejehjemsgaranti. Vi har pasningsgaranti. Vi har behandlingsgarantier i sundhedsvæsenet. Men politikerne har hidtil ikke ønsket at give de unge en uddannelsesgaranti. I 3F foreslår vi nu, at der indføres en uddannelsesgaranti, der sikrer, at kommunerne ikke slipper finansieringsansvaret, hverken med hensyn til forsørgelse eller driftsudgifter til uddannelse, skriver Per Christensen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øget ulighed rammer børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øget ulighed rammer børnene
Debat - 09. maj 2017 kl. 08:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Per Christensen Formand for 3F

Når vi spørger medlemmerne af 3F, siger et flertal, at de frygter, at deres børn får en mere utryg fremtid, end de selv har oplevet. Det er vildt - og meget trist. For første gang siden krigen peger pilen ikke på tro på fremgang, men på usikkerhed.

I sådan en situation hjælper det ikke, vi har en regering, som ikke er hele Danmarks regering, men først og fremmest whisky-bæltets, Bæredygtigt Landbrugs og kvotekongernes regering. Særinteressernes regering. Luksusbiler som Porsche er blevet billigere, privatskolerne har fået øget sit tilskud, og nu uddeler man en milliard om året til de rigeste ved at sætte arveafgiften ned. Skat har man helt systematisk undergravet i en ideologiske kamp. Velfærdssamfundet er udsat for angreb - både i fundamentet og i de støttende piller.

Derfor inviterede vi partilederne fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til et fælles interview, fordi vi i 3F er optaget af at sikre medlemmernes vilkår. Det sker gennem konkret politik i forhold til pension, ulighed, social dumping og velfærd. På de områder har partiledelsen i Dansk Folkeparti i sine udmeldinger lagt sig tættere op af fagbevægelsen, og vi ønsker naturligvis meget gerne meldingerne omsat i konkrete handlinger i Folketinget og forhandlingslokalerne. Vores medlemmer ved - om nogen - hvad det koster, når DF melder sig i blå blok.

Stigende ulighed
Uligheden i Danmark er desværre stigende. Som antallet af børn, der vokser op i fattige familier. Her går det den gale vej. Jo, det går endnu værre med stigende ulighed i en række andre lande, men det er da ingen trøst, når det danske samfund i disse år brækker over, både socialt og geografisk. Det må vi ikke lukke øjnene for, endsige acceptere. Fundamentet for den danske model og det danske velfærdssamfund er ikke ulighed.

Fundamentet for vores model er et mere lige samfund. Muligheder for flere. Muligheder for et godt liv. Den vej begynder i folkeskolen. Siden år 2000 har 50 procent flere valgt en privatskole. 600.000 voksne har i dag svært ved at læse tekster. Det er ikke godt nok. Det er slet ikke godt nok. Millionerne fosser ud af folkeskolen. Lærerne fosser ud. Eleverne fosser ud. Derfor må der være nultolerance over for mere snik-snak fra regering, Folketing og kommuner.

Vi har plejehjemsgaranti. Vi har pasningsgaranti. Vi har behandlingsgarantier i sundhedsvæsenet. Men politikerne har hidtil ikke ønsket at give de unge en uddannelsesgaranti. I 3F foreslår vi nu, at der indføres en uddannelsesgaranti, der sikrer, at kommunerne ikke slipper finansieringsansvaret, hverken mht. forsørgelse eller driftsudgifter til uddannelse. Det kommunale, økonomiske ansvar for de unge skal gælde, indtil den unge enten:

1. Har opnået minimumskarakteren 02 i dansk og matematik,

2. har fået en læreplads og overstået prøvetiden eller

3. har optjent ret til dagpenge.

Indsats dur ikke
Vi vil ikke længere acceptere, at vi siger til de unge: Duer ikke. Tværtimod siger vi til kommunerne: Det er jeres indsats, der ikke duer, når hver femte ikke får en ungdomsuddannelse. Når under 20 procent får en faglig uddannelse. Folkeskolen er vores fælles udgangspunkt. Det er her Oliver møder Ibrahim, og Sana møder Camilla. Det er her, man skal lære en masse, både fagligt og socialt. Det er også her, man skal lære at ville hinanden i et forpligtende fællesskab. Et stærkere tilbud til alle unge i Danmark og en solid kommunal forpligtelse til at hjælpe dem godt på vej her i livet og samfundet er et nødvendigt første skridt. Så kan også 3F's medlemmer igen begynde at tro på deres børns fremtid.