20. august 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere kvalitet for pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere kvalitet for pengene
Debat - 21. april 2017 kl. 11:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Helene Westring Hvidman, formand for Lægeforeningen Hovedstaden og Vibeke Westh, formand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden

Flere og flere politikere tager de faglige bekymringer over sygehusvæsenets to procents produktivitetskrav seriøst. Det vidner om en politisk lydhørhed og ansvarlighed over for udviklingen af vores sundhedsvæsen. Tak for det.

Produktivitetskravet blev i sin tid indført for at sikre flere sundhedsydelser for de samme penge. Kravet forudsætter, at man ude på sygehusene hvert år kan producere to procent mere end året før eller det samme for to procent færre midler. Det lyder smart, men det har alvorlige konsekvenser for patienterne.

Et godt og velfungerende sundhedsvæsen skal ikke kun vurderes på antallet af behandlinger. Det skal også vurderes på den faglige kvalitet og den værdi, det skaber for patienten. Den enkelte, unikke patient er og skal være omdrejningspunktet for vores kliniske praksis - ikke tal i et regneark.

Lad os slå fast med det samme: Vi vil gerne være effektive. Vi vil gerne give flest mulig patienter den bedst mulige behandling og pleje. Men der kommer et tidspunkt, hvor kravet om effektivitet går ud over kvaliteten. Det tidspunkt har vi allerede passeret.

De årlige effektiviseringer har flyttet fokus og ligefrem vanskeliggjort at opretholde kvaliteten. Derfor må vi som læger og sygeplejersker sige fra. Sundhedsvæsenets effektivitet handler ikke blot om flere behandlinger, men også om at behandlingen har den ønskede effekt. I dag belønner vi afdelinger for antallet af knæoperationer, men ikke for om patienten får sin mobilitet tilbage eller bliver smertefri.

Skalpellen i den anden hånd
Vi er nødt til at tage skalpellen i den anden hånd. Det er en naturlig del af læger og sygeplejerskers arbejde at inddrage patienter og pårørende. Men med produktivitetskravets stigende arbejdspres er det til stadighed blevet vanskeligere, for patientinddragelse kræver tid og rum til tale om behandlingen, om valg og fravalg og om hvad der er vigtigst for den enkelte patient.

Kvalitet kræver tid til at få det fulde sygdomsbillede rullet ud, så vi ikke kun behandler et konkret symptom, men kommer rundt om patientens samlede situation. Det kan faktisk spare penge på den lange bane, fordi vi dermed kan få et for patient sammenhængende og hensigtsmæssigt behandlingsforløb. Men med et stramt produktivitetskrav risikerer afdelinger faktisk at blive straffet for at gøre det rigtige. Flere konsultationer udløser nemlig flere penge til afdelingen end én konsultation, hvor man når det hele.

Produktivitetskravet står i vejen for de forbedringer af sygehusvæsenet, som vi ønsker. Det er derfor på høje tid, at vi afskaffer det og i stedet fokuserer på andre styringsmetoder, hvor kvaliteten for patienten får første prioritet.