26. september 2017
Øverst er kongens gyldne trone. Og til begge sider er der buddhistiske altre. Dernæst kommer så parlamentets formand. Bhutans parlament viser de kræfter, der har regeret landet i umindelige tider. Men demokratiet er ved at slå rod.                           Foto: Rasmus Helveg Petersen
gallery icon

Se billedserie

Øverst er kongens gyldne trone. Og til begge sider er der buddhistiske altre. Dernæst kommer så parlamentets formand. Bhutans parlament viser de kræfter, der har regeret landet i umindelige tider. Men demokratiet er ved at slå rod. Foto: Rasmus Helveg Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvindekamp på udebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvindekamp på udebane
Debat - 13. marts 2017 kl. 14:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Rasmus Helveg Petersen

I en fold af Himalaya ligger miniputriget Bhutan. De 700.000 bhutanesere er buddhister, og hovedstaden, Thimphu, bevogtes af verdens største Buddhastatue.

Bhutan er et af verdens yngste demokratier. Den enevældige konge indførte demokratiet med et pennestrøg i 2007, og siden har et religiøst, hierarkisk samfund forsøgt sig med den nye styreform. Men i parlamentets store plenarsal vidner to store buddhistiske altre og en mægtig kongetrone placeret bag ved parlamentetsformanden om de kroefter, der i umindelige tider har styret det lille land på verdens tag.

I dag ligger Bhutan på 167. pladsen i verden, når det gælder antallet af folkevalgte kvinder. Nogle få parlamentsmedlemmer og to borgmestre er kvinder. Politik er i Bhutan et mandefag. Danmark støtter gennem DIPD (Danish Institute for Parties and Democracy) kvindesagsarbejdet i landet, og jeg deltog i en konference på Kvindernes Internationale Kampdag i går i Bhutan.

Ingen kvindekandidater
Formålet er at få ligestillingen flyttet fremad i tid, hurtigere end de 100 år, vi har brugt i Danmark - uden overhovedet at være i mål.

Den store hurdle ligger langt før valgdagen. I mindst to tredjedele af valgdistrikterne er der ingen kvindelige kandidater. Et stærkt traditionelt samfund lægger ikke op til kvindelig deltagelse i politik, og der skal arbejdes med kønsroller på alle niveauer, før det overhovedet bliver en mulighed for kvinder at stille op.

Der er heldigvis plads til masser af dialog, og pressen dækker gerne en kvindekonference, ligesom der foregår masser af uddannelse af ungdommen. Radio- hørespil og tegneserier er blandt redskaberne. Der er endda fuld opbakning fra landets premierminister og fra landets meget magtfulde kongehus.

Lang vej igen
Men der er stadigvæk lang vej til en bare nogenlunde ligelig repræsentation.

Gennem DIPD støtter Danmark arbejdet med at uddanne de unge og arbejdet internt i partierne for at få stillet flere kvindelige kandidater op. Det er kvindekamp på udebane.

Og arbejdet bærer stille og roligt frugt for Bhutans kvindeforkæmpere. Der er valg i Bhutan næste år, og presset vokser på partierne. For, som premierminister Lyoenchen Tshering Tobgay sagde i går, så skal man i det buddhistiske land jo regne med at blive genfødt. Og der er ingen, der har indflydelse på, om de genfødes som dreng eller pige.

Rasmus Helveg Petersen er direktør for Danish Institute for Parties and Democracy.