21. juli 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU's lyksaligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU's lyksaligheder
Debat - 16. maj 2017 kl. 07:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svar til Morten Løkkegaard
Af Erling Faurbye

Århusvej 5, Helsingør

I avisen 9/5 frydede Morten Løkkegaard MEP (V) sig over den store folkelige opbakning til EU-projektet, som udtryk for »viljen til at samarbejde på afgørende områder som fred, frihed og velstand«. Ja, hvem kan have noget mod det? Men nu er det en gang sådan, at projekter ikke skal måles på deres målsætninger, hvor skønne og intetsigende de end måtte være, men på deres resultater.

Hvad har EU så udrettet i de 65 år siden den spæde begyndelse i 1952 med Kul- og Stålunionen? Frihandel og fri bevægelighed for varer, tjenester og kapital. Liberalisering af flymarkedet, fjernelse af roamingafgifter samt harmonisering på en række helt væsentlige områder, så som exit-skiltes form og farver. For at få det hele til at glide ned lavede man en landbrugsordning, som siden har sikret de europæiske forbrugere fødevarer af ringere kvalitet og til højere priser, end hvad vi kan finde på verdensmarkedet. I tilgift har man sikret EU-forbrugerne mod krumme agurker, sundhedsfarlige lakridspiber og kanelsnegle samt små æbler, varierende sukkerindhold i Sprite og Nutella med forskellige konsistens. Derudover vil hardcore EU-tilhængere, som Løkkegaard gerne tillægge EU æren for, at der er fred i Europa, men æren herfor tilkommer vel rettelig Nato og hele den geopolitiske udvikling.

Uden tusindvis af direktiver
Alt dette er lige præcis, hvad de nordiske lande gennemførte i løbet af nogle få år efter 2. verdenskrig. Uden en nordisk kommission, et nordisk ministerråd, et nordisk parlament, en nordisk domstol og uden tusindvis af detaljerede direktiver og forordninger i 24 forskellige sprog og uden en hærskare af embedsmænd besluttede nordens demokratisk valgte politikere at indføre fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital i de nordiske lande. Uden en bureaukratisk landbrugsordning og myriader af overflødige tilskudsordninger. Og den seneste nordiske krig ligger fortsat flere hundrede år tilbage! Nordisk Råd har et lille sekretariat, som arrangerer et årligt politikermøde med festtaler, uddeling af en litteraturpris og afsyngelse af en nordisk hymne. Det er alt!

Og det rejser to afgørende spørgsmål:

1. Hvordan er det lykkedes EU at beskæftige så mange mennesker så længe med at bruge så mange ressourcer på at opnå det samme, som Norden længe før havde gennemført i en håndevending og uden falbelader?

2. Hvorfor har EU end ikke forsøgt at gøre noget ved de store problemer, som plager Europa; flygtningestrømmene, korruptionen, mafiaen, arbejdsløsheden, den internationale skattesvindel, finanskriserne, miljøet og den økonomiske ulighed o.s.v.?

3. Hvad går »det europæiske projekt« helt konkret egentlig ud på? Og hvorfor bliver det ikke realiseret, når det nu har så stor opbakning?

Der er rigtig nok EU-skeptikere, som indvender, at ikke alle europæiske lande er ens, at de havde forskellige behov og visioner. Men de bliver affærdiget som fremmedfjendske ekstremister, højreorienterede nationalister og racister, der ikke vil europæisk samarbejde.