26. september 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere V-undervisningsminister vil i Høje-Taastrups byråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere V-undervisningsminister vil i Høje-Taastrups byråd

Integrationspolitik er øverst på dagsordenen hos Venstres Tina Nedergaard, der vil i byrådet i Høje-Taastrup.

Danmark - 14. september 2017 kl. 13:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil gøre comeback i politik og stiller op til kommunalvalget i Høje-Taastrup. Det skriver Dagbladet Roskilde.

På Facebook skriver Tina Nedergaard om beslutningen:

- Jeg vil gerne bakke op om det arbejde, Venstre allerede har ydet lokalt, men jeg stiller selvfølgelig først og fremmest op igen, fordi jeg gerne selv vil vælges.

- Øverst på min dagsorden er fortsat udlændinge- og integrationspolitik og ikke mindst udmøntet i, hvordan vi driver vores skoler og ungdomsarbejde i kommunen. Jeg glæder mig til at komme i sving med politik igen.

I alt otte kandidater vil vælges ind i byrådet for Venstre i Høje-Taastrup, når der er kommunalvalg 21. november i år. Spidskandidat er nuværende byrådsmedlem Flemming Andersen.

Tina Nedergaard sad i Folketinget for Venstre fra 2001 til 2015. Hun blev ikke genvalgt. Efterfølgende bekendtgjorde hun, at hun ville trække sig fra politik.

I løbet af årene i Folketinget var hun blandt andet Venstres finansordfører og undervisningsminister fra 2010 til 2011.

Tina Nedergaard trådte tilbage som minister i marts 2011. Som alenemor angav hun hensynet til sin datter som årsagen til sin afgang.

Venstre-kvinden har også tidligere prøvet kræfter med kommunalpolitik. Hun var borgmesterkandidat for Venstre i Mariagerfjord i 2013.

Hun trak dog sit kandidatur inden valget med henvisning til uenigheder om den politiske linje.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk