21. oktober 2017
Mens politifolk forsøgte at trænge ind i en lejlighed i Aalborg, blev en 40-årig mand tilføjet de sidste knivstik af en sindssyg mand.
Mens politifolk forsøgte at trænge ind i en lejlighed i Aalborg, blev en 40-årig mand tilføjet de sidste knivstik af en sindssyg mand.
Foto: Free/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sindssyg drabsmand er for farlig til almindeligt hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sindssyg drabsmand er for farlig til almindeligt hospital

Retssag om drab i Aalborg er afviklet på topsikret psykiatrisk hospital. Offer havde 65 stik- og snitsår.

Danmark - 13. oktober 2017 kl. 12:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ung drabsmand fra Nordjylland udgør en så alvorlig fare for andre mennesker, at han anbringes på ubestemt tid på en topsikret psykiatrisk afdeling i Slagelse.

Det er ikke tilstrækkeligt at dømme ham til ophold på en almindelig psykiatrisk afdeling.

Det konkluderer en domsmandsret fra Retten i Aalborg, som fredag er kommet ind bag indhegningen ved Sikringsafdelingen i Slagelse, hvor landets farligste sindssyge kriminelle under store sikkerhedsforanstaltninger er anbragt.

To ansatte har fat i den 23-åriges arme, da de fører ham ind i et undervisningslokale, som denne dag fungerer som retslokale. Også en tredje passer på.

- Jeg vil gerne sige undskyld til Peters pårørende, siger den 23-årige mand.

Pårørende og andre hører detaljer om drabet på den 40-årige Peter Hjorth Møller i en lejlighed i Aalborg i september sidste år.

Han fik i alt 65 stik- og snitsår, da den 23-årige gik løs på ham med tre knive. Bladet på den ene kniv knækkede.

- Jeg var i skræk og rædsel for mit liv den aften, og det gik ud over Peter også, fordi jeg var så paranoid og bange, forklarer den unge.

De to mænd kendte hinanden og havde blandt andet drukket vodka den 26. september, inden de besøgte en kvindelig bekendt af Hjort Møller i en lejlighed på Gundorfslund. Mændene fik amfetamin og øl. Den unge læste i en bibel, men han var også utryg.

- Det kom som et lyn fra en klar himmel. Pludselig råbte Peter, at han var stukket i øjet, fortæller kvinden. På bare fødder for hun ud og ringede til 112.

Mens politifolkene bankede på, gav han offeret de sidste stik.

- Jeg har været ked af, at jeg ikke bare udleverede ham til ambulancen, så han kunne blive syet sammen, siger den 23-årige.

Fra Sikringsafdelingen er der aldrig sket en flugt. Besøgende må igennem grundig visitering og må af med skoene, før de kommer ind. Bilister må ikke stoppe op uden for bygningen på Grønningen, og det er forbudt at tage billeder.

Det er første gang, at der afsiges en dom i Sikringsafdelingen. Normalt bringes den tiltalte i en sag til retten.

Men hverken psykiatrisk afdeling i Aalborg eller arresten blev vurderet som egnede opholdssteder i forbindelse med retssagen. Under et tidligere ophold på hospitalet i Aalborg var han bæltefikseret i en længere periode.

- Det er en meget tragisk sag. En mand i sin bedste alder og far til tre børn er blevet dræbt på en yderst bestialsk måde, siger anklager Thomas Klingenberg.

Han viser også retten det sidste foto, der blev taget af Hjorth Møller i live. Det er fra en overvågning på en tankstation, hvor han købte smøger et par timer før drabet.

De tre børn tilkendes hver 100.000 kroner i godtgørelse.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk