22. januar 2017
Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, vil snart have gang i et byggeri af en ny politiskole.
Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, vil snart have gang i et byggeri af en ny politiskole.
Foto: Scanpix/Sophia Juliane Lydolph
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet føler sig som gidsel i sag om ny politiskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet føler sig som gidsel i sag om ny politiskole

Politiforbundets formand er godt træt af de politiske processer i sagen om en politiskole i Vestdanmark.

Danmark - 12. januar 2017 kl. 09:49
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trekløverregeringen ønsker at bygge en helt ny politiskole i Herning.

Drop den tanke, mener Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som hellere ser en ny politiskole oprettet i eksisterende bygninger.

Nu har Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, fået nok af de politiske kampe om placeringen af en ny politiskole i Vestdanmark.

arrow Læs også: Herning-borgmester beskylder avis for at fordreje sandheden

- Drop det politiske fnidder, siger Oxfeldt.

- Jeg er så træt af det for at sige det lige ud. Det er utilstedeligt. Det er to år siden, at alle var enige om at hjælpe politiet, og nu står vi her med politiske drillerier. Det er uanstændigt, siger han.

Det er lidt over et år siden, at politiforliget faldt på plads. Det var den daværende Venstre-regering, som sammen med blå blok og Socialdemokratiet indgik politiforliget.

Trekløverregeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative har i sit regeringsgrundlag skrevet ind, at en ny politiskole skal bygges op fra bunden i Herning.

Oxfeldt er ligeglad med placeringen af politiskolen.

- Skolen skulle have været klar til brug i januar 2018. Nu kan det let blive 2020. Det er uansvarligt og mangel på respekt over for politi og borgere. Det er os, der straffes for det politiske håndværk.

- Jo længere tid, der går med det her, jo længere tid går der, før der er ordnede forhold i dansk politi, siger han.

Et nybyggeri er vejen frem, mener Oxfeldt.

- Der burde træffes en hurtig beslutning om at bygge en ny politiskole. Rigspolitiet og vi selv har anbefalet en nybygning, og det giver mening, fordi du kan ikke bare placere en politiskole i eksisterende bygninger.

- Jo, det kan du måske godt, men så er den ikke bygget som en politiskole. Der har aldrig været en politiskole i det vestlige Danmark.

- Hvorfor vil man så ikke lave noget rigtigt første gang? Den nye skole skal være der de næste 100 år eller mere, siger han.

arrow Herning-borgmester: Politiskolegrund er rigeligt stor
10. januar 2017 kl. 13:45 Opdateret: kl. 13:46
arrow Medie: Herning tilbød en for lille grund til politiskole
09. januar 2017 kl. 21:56 Opdateret: kl. 21:58

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk