22. august 2017
En 23-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag, der omhandler en stor mængde hash.
En 23-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag, der omhandler en stor mængde hash.
Foto: Free/Colourbox/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet anholder 23-årig og finder knap 200 kilo hash

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet anholder 23-årig og finder knap 200 kilo hash

En 23-årig mand er fredag blevet fremstillet i et grundlovsforhør efter politiets fund af stor mængde hash.

Danmark - 11. august 2017 kl. 10:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 23-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag, der omhandler en stor mængde hash.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Knud Hvass, der er vicepolitiinspektør og operativ leder i Særlig Efterforskning Øst, fortalte tidligere fredag, at det var en hurtig efterforskning, der førte til anholdelsen af manden i Greve.

- Vi laver herefter nogle ransagninger omkring Ringsted, hvor vi i alt finder knap 200 kilo hash og næsten 100.000 kroner i kontanter, sagde han.

Ifølge politiet har hashen en værdi af cirka 10 millioner kroner på gadeplan.

Han er ifølge Knud Hvass en del af rocker- og bandemiljøet, men han er ikke et decideret medlem.

Adspurgt, hvorvidt den sigtede tilhører rockermiljøet eller bandemiljøet, svarede Knud Hvass:

- Man kan godt tilhøre begge dele.

Politiet udelukker ikke, at der kan komme yderligere anholdelser i sagen.

Det vides ikke, hvordan den 23-årige forholdte sig til sigtelsen under grundlovsforhøret.

Særlig Efterforskning Øst er politiets særlige enhed mod organiseret kriminalitet.

Afdelingen Særlig Efterforskning Vest dækker Fyn og Jylland.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk