23. oktober 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ombudsmand irettesætter politi i klimasag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ombudsmand irettesætter politi i klimasag
Politiet skal lave om på procedureren ved masseanholdelser, siger Folketingets Ombudsmand.
Opdateret 20. december 2010 kl. 14:59
Danmark - 20. december 2010 kl. 14:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Der skal nye boller på suppen hos politiet i situationer, hvor det er nødvendigt at foretage masseanholdelser. Det siger Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen.

Det sker efter en længerevarende undersøgelse af masseanholdelserne den 12. december 2009 i forbindelse med klimatopmødet i København. Ved den lejlighed blev cirka 900 personer anholdt.

- Selv om masseanholdelser efter omstændighederne sikkert kan være vanskelige at håndtere for politiet, kan man ikke gå på kompromis med menneskerettighederne, siger Hans Gammeltoft-Hansen i en kommentar på ombudsmandens hjemmeside.

- Det er en nødvendig del af den professionalisme, som politiet skal udvise. siger han.

Ved anholdelserne blev de 900 tilbageholdte anbragt i "futtog" og bagbundet. De sad på jorden i op til fire og en halv time. Kun få af dem fik mulighed for at komme på toilettet.

Nu lyder ordren fra ombudsmanden, at politiet fremover skal sikre, at anholdte inden for rimelig tid får mulighed for at komme på toilettet.

Politiet skal også som fast praksis medbringe vand og siddeunderlag til de anholdte, og der skal være sundhedspersonale til stede, hvis det skulle blive nødvendigt med for eksempel lægehjælp til de anholdte.

Ombudsmanden forlanger også, at politiet sørger for at få afhørt de anholdte hurtigst muligt, så frihedsberøvelsen bliver så kortvarig som mulig.

Justitsministeriet har tidligere meldt ud, at politiet fremover vil leve op til netop de krav, som ombudsmanden stiller i afgørelsen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk