22. oktober 2017
Både finansminister Kristian Jensen (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at ministerierne langt fra er levet op til egne målsætninger for antallet af flygtninge ansat i særlige IGU-stillinger.
Både finansminister Kristian Jensen (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at ministerierne langt fra er levet op til egne målsætninger for antallet af flygtninge ansat i særlige IGU-stillinger.
Foto: Scanpix/Linda Kastrup/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister: Ministerier har ikke så stor succes med flygtningejob

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister: Ministerier har ikke så stor succes med flygtningejob

Finansministeren erkender, at 65 flygtninge ansat i ministerierne er lang under, hvad regeringen regnede med.

Danmark - 12. august 2017 kl. 14:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da de 19 ministerier for et år siden blev bedt om at sætte mål for, hvor mange flygtninge de ville kunne ansætte i de særlige IGU-forløb, lød den samlede målsætning på 266 til 312.

Men efter et år med IGU-ordningen har ministerierne kun ansat 65 flygtninge, viser Finansministeriets seneste opgørelse, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at ordningen dermed "ikke har været så stor en succes for ministerierne":

- Det er klart, at det er langt under det, vi havde regnet med. Og derfor skal vi også se på, om ministerierne kan gøre mere for at løfte opgaven, siger Kristian Jensen.

Han understreger dog i samme åndedrag, at IGU-ordningen er et middel og ikke et mål til at få flygtninge i arbejde.

- Målet er, at de kommer i beskæftigelse. Og vi kan se, at flere flygtninge rent faktisk kommer ud på arbejdsmarkedet. Så jeg synes, vi skal glæde os over, at det er lykkedes at integrere flere på arbejdsmarkedet.

Spørgsmål: Hvilket signal sender det til landets arbejdsgivere, som I opfordrer til at ansætte flere IGU-elever, at I ikke selv lever op til jeres egne målsætninger?

- Det sender et signal om, at IGU'en er et middel, men ikke et mål i sig selv. Om man bliver ansat via en IGU eller på ordinære vilkår er mindre vigtigt.

- Langt flere flygtninge og familiesammenførte bliver i dag erklæret arbejdsmarkedsparate og kommer ud i virksomhederne. At IGU'en så ikke har været så stor en succes for ministerierne, det skal vi selvfølgelig kigge på.

- Men det vigtige er, at flest mulige kommer i beskæftigelse.

Spørgsmål: Hvis det ikke er vigtigt, hvor mange IGU-elever ministerierne tager, hvorfor så overhovedet opsætte så konkrete mål?

- Det gjorde vi, fordi vi på daværende tidspunkt - for et år siden - kunne se, at det var svært at få flygtninge og familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet.

- Sidenhen har vi med ændrede vurderinger og regelsæt været langt bedre til at få flygtninge ud uden at bruge IGU'en. Derfor er andre af de midler, regeringen har taget i brug, langt mere virkningsfulde.

Finansministeren mener dermed ikke, at "IGU'en er helt så nødvendig, som den var for et år siden":

- Før blev kun tre ud af 100 vurderet arbejdsmarkedsparat. I dag er vi oppe omkring to tredjedele. Det er et langt bedre udgangspunkt for at få dem i beskæftigelse.

Adspurgt om det er realistisk for ministerierne at nå deres egne mål, svarer Kristian Jensen, at han ikke længere vil sætte måltal for IGU'en.

Kun to ministerier lever op til sine egne mål, nemlig Udlændingeministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Hos sidstnævnte mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at staten bliver "nød til at gøre en ekstra indsats for at leve op til målene".

- Både integrationsministeren og jeg tager en snak med vores kolleger i regeringen om, at vi nu skal i mål med de ministerier, der stadig ikke er i mål.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk