24. juli 2017
Et flertalt af politikerne på Københavns Rådhus ser gerne, at der bliver forbud mod at køre med dieselbil i hovedstaden.
Et flertalt af politikerne på Københavns Rådhus ser gerne, at der bliver forbud mod at køre med dieselbil i hovedstaden.
Foto: Free/Københavns Kommune / Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalpolitikere vil forbyde dieselbiler i hovedstaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalpolitikere vil forbyde dieselbiler i hovedstaden

Der er politisk flertal på Københavns Rådhus for at forbyde dieselbiler. Men det kræver lovændring.

Danmark - 15. juli 2017 kl. 17:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal være forbud mod at køre dieselbil i København. Det mener et flertal i Københavns Borgerrepræsentation.

SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet har tidligere talt for et forbud. Nu melder Socialdemokratiet sig også klar.

Det skriver Berlingske.

- Så snart vi får muligheden for at dreje på det håndtag, så er jeg sikker på, at der er et stort flertal for et forbud på Københavns Rådhus. Også med socialdemokratiske mandater, siger Lars Weiss, gruppeformand for Socialdemokratiet i København og medlem i Teknik- og Miljøudvalget, til Berlingske.

Politikerne på Københavns Rådhus er ikke de første, som er kommet på den idé. Både Paris, Madrid, Athen og Mexico City har ifølge avisen annonceret, at de vil indføre forbud mod dieselbiler fra 2025.

De Radikales Mette Annelie Rasmussen ser gerne, at København følger trop.

- Det er en underlig holden fast i fortiden at kræve, at dieselbilerne skal køre i København, når andre byer mener det modsatte. Jeg kunne ønske, at vi var lidt mere modige på det her område, siger Mette Annelie Rasmussen til Berlingske.

Men før et forbud kan blive en realitet, kræver det, at politikerne på Christiansborg bakker op.

Et forbud vil nemlig kræve en lovændring, da miljøzonerne bliver reguleret i miljøbeskyttelsesloven, skriver Berlingske. Det afviser regeringen.

Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, siger "klart nej" til et forbud her og nu.

- Det vil være at slå alt for mange menneskers privatøkonomi i stykker. Der har man jo købt de biler, der er på markedet i dag, med tillid til, at dem kan man køre i i nogle år, siger han til Ritzau.

Et forbud, der eksempelvis først vil blive indført i 2025 som i Paris, er miljøordføreren heller ikke begejstret for og kalder det "symbolpolitik".

Han opfordrer i stedet bilproducenterne til at blive ved med at videreudvikle deres køretøjer.

- Der er jeg glad for, at bilproducenterne allerede er i gang med at produktudvikle og videreudvikle til mere miljø- og energirigtige biler og få dem ned i pris, så det bliver attraktivt for forbrugerne at købe dem.

- Det tror jeg, er vejen, siger han.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk