20. oktober 2017
Dommerne i Østre Landsret har mandag trukket sig tilbage for at votere i erstatningssagen om forholdene i Roskilde Bank.
Dommerne i Østre Landsret har mandag trukket sig tilbage for at votere i erstatningssagen om forholdene i Roskilde Bank.
Foto: Scanpix/Arkiv/jens Nørgaard Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chefer i Roskilde Bank får dom i november

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chefer i Roskilde Bank får dom i november

Statsligt selskab kræver en milliard kroner af direktører, bestyrelse og revisionsselskab.

Danmark - 19. juni 2017 kl. 12:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der afsiges dom i november i sagen om den påståede uforsvarlige bankdrift i Roskilde Bank.

7. november får den tidligere direktør Niels Valentin Hansen og de øvrige sagsøgte at vide, om de skal erstatte tab på en milliard kroner, sådan som det statslige selskab Finansiel Stabilitet har krævet.

Østre Landsret tog fat på den omfattende retssag i november 2015, og mandag er sagen optaget til dom. Advokaterne har talt ud, og i de kommende måneder skal dommerne nå frem til en afgørelse.

Banken med den store lokale opbakning og betydning gik ned i 2008. Tabene var på cirka 10 milliarder kroner.

Men erstatningskravet er ikke rejst med en påstand om, at ledelse, bestyrelse og revision var skyld i, at Roskilde Bank gik konkurs.

I stedet begrundes påstanden med, at der foregik uansvarlig kreditgivning, og at kontrollen var mangelfuld.

- Det var historisk, at Roskilde Bank led sammenbrud. Derfor drejer sagen sig også om at få fastlagt nogle grænser for forsvarlig bankdrift, sagde advokat Christian Alsøe, der repræsenterer Finansiel Stabilitet, på det første retsmøde.

Mere specifikt blev der handlet uforsvarligt i forhold til store engagementer med blandt andre Kenneth Schwartz Thomsen, Steen Gude, Carsten Leveau og Jørgen Olsen, er det blevet hævdet.

Også revisionsselskabet Ernst & Young er sagsøgt i den enorme sag, hvor der er samlet et bilagsmateriale på cirka 30.000 sider. Samtlige sagsøgte har krævet frifindelse.

Foreløbig har domstolene truffet afgørelse i to af de retssager, som statens selskab har rejst mod chefer i pengeinstitutter.

I sagen om den lille Capinordic Bank, som især blev brugt af spekulanter, fik Finansiel Stabilitet kun delvist medhold. Østre Landsret bestemte, at der skulle erstattes 90 millioner kroner.

Kravet lød på 400 millioner kroner. Afgørelsen er indbragt for Højesteret. Desuden har Finansiel Stabilitet fået 70 millioner kroner i et forlig om Capinordic.

Mere opsigtsvækkende var dommen forleden i Retten i Lyngby. Her blev samtlige sagsøgte fra Amagerbanken frifundet. I den sag blev det påstået, at der skulle erstattes tab for op til 900 millioner kroner.

Retsopgøret er en dyr affære. Foreløbig har Finansiel Stabilitet således haft advokatudgifter på mere end en kvart milliard kroner, kan man læse i selskabets seneste årsrapport.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk