21. august 2017
Midt- og Vestsjællands Politi får kras kritik i forbindelse med sag om påstået bedrageri af leasingselskaber (arkivfoto).
Midt- og Vestsjællands Politi får kras kritik i forbindelse med sag om påstået bedrageri af leasingselskaber (arkivfoto).
Foto: Free/Politiet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anklage om svindel for 291 millioner falder til jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklage om svindel for 291 millioner falder til jorden

Bogføring blev væk hos politiet. Stor usikkerhed om beviserne i bedragerisag, siger Retten i Roskilde.

Opdateret 13. juni 2017 kl. 15:03
Danmark - 13. juni 2017 kl. 12:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre tiltalte fra autohjælpselskabet Totempo frifindes tirsdag i en straffesag om bedrageri for 291 millioner kroner ved Retten i Roskilde.

Afgørelsen skyldes stor usikkerhed om beviserne, oplyser retsformanden, dommer John Larsen, ved domsafsigelsen.

arrow Læs også: Anklager erkender svag håndtering af stor bedragerisag

Fundamentet for tiltalen holder ikke ifølge retten, som peger på en stribe svage punkter.

En af de frifundne er den 71-årige Arne Boesen, der stiftede koncernen. Lettelsen efter en langvarig retssag er tydelig at se på ham.

Anklagemyndigheden påstod, at en stribe leasingselskaber blev bedraget ved kontrakter om leasing af i alt 163 kabiner. De blev brugt til blandt andet lakering og undervognsbehandling af biler.

Men der er ikke fremlagt en præcis registrering af kabinerne, påpeger retten.

- Retten kan ikke se bort fra muligheden af, at der fandtes et langt større antal kabiner, siger John Larsen.

Det har også betydning for frifindelsen, at bogføringsmateriale er blevet væk hos Midt- og Vestsjællands Politi. Muligvis kunne materialet støtte de tiltaltes forklaringer.

Undervejs har anklagemyndigheden nægtet at kende til materiale, som faktisk fandtes, fremgår det af dommens præmisser.

- Det er en alvorlig kritik, lyder kommentaren fra en af forsvarerne, advokat Henrik Stagetorn. De to andre er Sysette Vinding Kruse og Jacob Kiil.

Desuden spiller det en rolle, at en revisionsrapport fra Deloitte er blevet smidt i papirkurven af retten, fordi Deloitte var inhabil.

Totempo byggede på firmaerne Ringsted Autolakering og Dansk Lakering og voksede med stor hast. Ved indgangen til 2008 havde koncernen en anslået værdi på cirka en milliard kroner, og der var 700 ansatte. Men i 2009 kollapsede Totempo, der havde værksteder flere steder i landet.

Retten rejser også en kritisk pegefinger mod de leasingselskaber, som ifølge anklageskriftet skulle være blevet bedraget. Selskaberne bekymrede sig slet ikke om de enkelte kabiner og sjuskede i det hele taget, fremgår det.

- Det centrale var at låne penge ud hurtigt, bemærker dommer John Larsen om selskabernes opførsel.

Han og de to domsmænd er enige om frifindelsen, som også omfatter en kvinde på 55 år og en mand på 57 år.

Politiet rejste sigtelserne i 2012, og tiltalen blev udfærdiget i 2014.

arrow Anklager stopper stor svindelsag efter byrets hårde kritik
29. juni 2017 kl. 14:10 Opdateret: kl. 14:12
arrow Sjusk på sjusk hos politiet i stor bedragerisag
13. juni 2017 kl. 16:13 Opdateret: kl. 16:14
arrow Alle tiltalte frifundet i Totempo-sag
13. juni 2017 kl. 15:51 Opdateret: kl. 15:51

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk