22. juli 2017
 I ly af Kinas »Great Firewall«, der af kontrolmæssige årsager effektivt blokerer for vestlige udbydere som Facebook, Twitter, YouTube og Google, udvikler kinesiske virksomheder i disse år et unikt it-økosystem - med giganter som Alibaba, Tencent (billedet) og Baidu i spidsen.
I ly af Kinas »Great Firewall«, der af kontrolmæssige årsager effektivt blokerer for vestlige udbydere som Facebook, Twitter, YouTube og Google, udvikler kinesiske virksomheder i disse år et unikt it-økosystem - med giganter som Alibaba, Tencent (billedet) og Baidu i spidsen.
Foto: Bobby Yip/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teknologisk globalisering set fra Kina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknologisk globalisering set fra Kina
Ambassadøren har ordet - 17. juli 2017 kl. 11:16
Af Anders Carsten Damsgaard, Danmarks ambassadør i Beijing, Kina
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens vi i Europa for en stor dels vedkommende er optaget af de nære trusler, forandrer det globale landskab sig.

arrow Læs også: Globalisering på menuen - fra sild til sushi - og Toyotaen

Nogle forandringer er voldsomme og meget synlige, andre kommer mere stille. Men det betyder ikke, at de ikke kommer til at berøre vores liv - især de kommende generationers - for det gør de. Endda måske mere end så meget andet.

Én af de forandringer, jeg det seneste par år har fulgt på tæt hold her i Kina, er kinesernes øgede fokus på innovation, digitalisering og teknologisk udvikling. Det har taget fart de seneste tre-fem år.

Millionbyen Shenzhen i det sydlige Kina har i flere år stået centralt i denne udvikling, som mange danskere allerede i dag er berørt af - måske uden at tænke over det. Mange vil læse denne artikel på en iPhone eller iPad, der er samlet på Foxconns fabrikker i Shenzhen. Kina kan dog også selv. Huawei, der har hovedkvarter i Shenzhen, er Kinas mest kendte IKT-virksomhed. I Danmark har Huawei bl.a. leveret TDC's 4G-netværk, og firmaet står for en hastigt voksende andel af smart­phone markedet.

Alt dette er velkendt. Men den nyeste udvikling på området har centrum et andet sted i det store kinesiske rige og handler ikke længere kun om komponenter og fysiske produkter. I den vestlige del af Beijing - tæt på nogle af Kinas førende universiteter - ligger området Zhongguangcun, som ofte kaldes »Kinas Silicon Valley«. Dette område er én af drivkrafterne i den næste fase i Kinas teknologiske innovation - som meget vel kan komme til at berøre os danskere endnu mere.

Fokus er ikke længere på produktion af teknologisk udstyr, men på software, og især på forbrugervenlige applikationer og anvendelse af data. I ly af Kinas »Great Firewall«, der af kontrolmæssige årsager effektivt blokerer for vestlige udbydere som Facebook, Twitter, YouTube og Google, udvikler kinesiske virksomheder i disse år et unikt it-økosystem - med giganter som Alibaba, Tencent og Baidu i spidsen.

750 mio. internetbrugere

Der er i dag op mod 750 millioner internetbrugere i Kina, og de anvender fortrinsvist mobile enheder. Vi taler altså om et kolossalt stort marked. De kinesiske forbrugere efterspørger sociale medietjenester, der understøtter online-handel, betaling, booking (af alt fra fly til delecykler) og andre internetbaserede transaktioner. Efterspørgsel og forbrug vokser med langt større hastighed end i Vesten, og det giver en vældig kraft bag den teknologiske innovation.

Lidt firkantet kan man sige, at mens udviklingen i »den rigtige« Silicon Valley i Californien som udgangspunkt har været teknologisk drevet, er udviklingen i Kina i disse år i høj grad forbrugerdrevet. Fokus er på udvikling af integrerede systemer med smarte forbrugervenlige applikationer. For eksempel er internet-portalen Alibaba således på få år blevet verdens største online handelsplatform (med en større omsætning end eBay og Amazon til sammen) kombineret med tjenester som betalingsservice, finansiering og rejsebureau. Sådanne systemer genererer enorme mængder af værdifulde forbrugsdata, som i langt mindre grad end i Danmark er omfattet af regulering og beskyttelse af personlige data.

Innovationen ligger således ikke kun i forbruger-fladen - hvordan vi forbruger og agerer på nettet. Det skelsættende nye ligger nok så meget i den viden om forbruger­adfærd, der automatisk akkumuleres, og som virksomheder er villige til at betale dyrt for at få adgang til. Fokus flyttes dermed i høj grad fra ­produktion til salgsled.

Datadrevet innovation

De mange data og især evnen til at tjene penge på dem er i gang med at ændre de hidtidige forretningsmodeller i Kina. I korte træk har Danmark og danske virksomheders forhold til Kina de sidste 10 år været domineret af fokus på globale produktionskæder og markedsadgang. Fremover skal vi nok i højere grad også tænke i placering i salgsprocessen og afsætningskæderne, herunder online tilstedeværelse. Det vil fremover altså ikke kun handle om at få omkostningerne bragt ned, men især om at placere sig rigtigt for bedst muligt at kunne udnytte den viden om markedet, som det hurtige skift til de nye online-tjenester giver adgang til.

Sat på spidsen kommer arbejdspladserne hos f.eks. Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg og hos Foss i Hillerød fremover ikke kun til at afhænge af samspillet mellem produk­tion og markedsandele i Kina, men også af placeringen i forhold til markedsdata og den bedst mulige anvendelse heraf.

Set fra Kina kommer globaliseringens næste fase i høj grad til at handle om datadrevet innovation og digitale afsætningskæder. Det bliver afgørende for alle danskeres fremtid, hvordan Danmark og danske virksomheder placerer sig i denne udvikling.

arrow Herr Schwann og globaliseringen
19. juli 2017 kl. 08:22 Opdateret: kl. 15:15
arrow Det polske økonomiske mirakel
16. juli 2017 kl. 11:16 Opdateret: kl. 11:16
arrow Sydafrikansk interesse for danske by-løsninger
13. juli 2017 kl. 11:44 Opdateret: kl. 11:44