25. september 2017
"Med rette eller urette ser mange også terrorangrebene og storbranden i London som udslag af regeringens nedskæringer i myndighedskontrol, politi og brandvæsen, og manges vrede over de forfærdelige hændelser rettes mod regeringen og politikere."
gallery icon

Se billedserie

"Med rette eller urette ser mange også terrorangrebene og storbranden i London som udslag af regeringens nedskæringer i myndighedskontrol, politi og brandvæsen, og manges vrede over de forfærdelige hændelser rettes mod regeringen og politikere."
Foto: PETER NICHOLLS/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storbritannien ude af balance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storbritannien ude af balance
Ambassadøren har ordet - 05. juli 2017 kl. 12:04
Af Claus Grube, Danmarks ambassadør i London, Storbritannien
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

20 minutter på cykel fra vores danske ambassade i London ligger det sociale højhusbyggeri Grenfell Tower, som forleden gik op i et ufatteligt flammehav med over 80 dræbte eller savnede og flere hundrede fattige, her­iblandt indvandrere, der har mistet alt.

arrow Læs også: Erasmus - en europæisk succeshistorie om unge, udveksling og internationalt udsyn

For et par uger siden gik British Airways centrale it-system ned, fordi en tekniker forbandt et elstik forkert - resulterende i tusindevis af strandede passagerer i lufthavnene.

  • "Med rette eller urette ser mange også terrorangrebene og storbranden i London som udslag af regeringens nedskæringer i myndighedskontrol, politi og brandvæsen, og manges vrede over de forfærdelige hændelser rettes mod regeringen og politikere."

  • Claus Grube, Danmarks ambassadør i London, Storbritannien

De seneste fire måneder har Storbritannien været vidne til fire uhyggelige terrorangreb med mange uskyldige ofre blandt unge til koncert i Manchester og fredelige politikere, turister, almindelige borgere og bedende muslimer forskellige steder i London.

Disse hændelser har intet med hinanden at gøre, men alligevel føler mange briter, at der er en sammenhæng - en samfundsmæssig sammenhæng. Hvorfor kan rigtigt mange flypassagerer få hurtig hjælp og blive indlogeret. mens de få hundrede hjemløse fra branden har vanskeligt ved at få tag over hovedet og en hurtig økonomisk håndsrækning i landets rigeste kommune? Har myndighederne, politi og brandvæsen tilstrækkelige instrumenter og ressourcer til at kunne beskytte os imod terrorangreb og storbrande? Hvorfor terroriserer vores egne borgere hinanden?

Politisk ustabilitet

Siden folkeafstemningen i 2014, hvor et flertal af skotterne besluttede sig til at blive i den britiske Union med Nordirland, Wales og England har den britiske befolkning gennemlevet en lang periode med politisk ustabilitet. Efter den uventede konservative valgsejr i 2015 og det uventede resultat af Brexit-folkeafstemningen i 2016 leverede de britiske vælgere et år senere endnu en overraskelse ved valget den 8. juni i form af et såkaldt »Hung Parliament« uden en klar vinder. Det er hovedreglen i Danmark - men uvant i Storbritannien.

Mediernes og politikernes forventningsafstemning i forhold til vælgerne var hver gang forkert. For dem, der måtte være i tvivl om, at landet er splittet med voksende afstand mellem politikere og vælgere, statsborgere og indvandrere, rig og fattig, eliten i London og resten af landet, var den ufattelige storbrand i et socialt boligbyggeri i landets rigeste kommune ligesom valgresultatet som et spejl, der viste et billede af et land ude af balance.

Selvom det konservative regeringsparti blev større ved valget end Labour, efterlod valget en svækket mindretalsregering. Med parlamentarisk støtte fra det lille Nordirske Unionsparti kan regeringen beskytte sig imod at blive stemt ned i Parlamentet - men med risiko for nye politiske spændinger i Nordirland, fordi regeringen i strid med Langfredags-aftalens ånd vælger side mellem de stridende parter.

Sund vælger-reaktion

Jeg synes imidlertid, de britiske vælgeres reaktion var sund og vidnede om stort politisk engagement herunder fra mange unge vælgere. Flere deltog i valget end normalt, og premierminister Theresa Mays forsøg på at styrke sin magtposition ved at indkassere på de høje meningsmålinger for både hendes parti og hende selv sagde flertallet af vælgerne nej tak til. Man vil gerne have en stærk og stabil regering - men ikke en, der sætter Parlamentet og store dele af befolkningen til side.

Mange yngre og konservative kernevælgere vandrede til Labour på grund af frygten for nye velfærdsnedskæringer og en for »hård« udmeldelse af EU. Til gengæld gik mange traditionelle arbejderstemmer fra det udraderede UKIP til de konservative for at sikre en begrænsning af indvandringen og udmeldelsen af EU. Skiftet i det traditionelle politiske mønster er tegn på opbrud og protest i store dele af vælgerkorpset.

Med rette eller urette ser mange også terrorangrebene og storbranden i London som udslag af regeringens nedskæringer i myndighedskontrol, politi og brandvæsen, og manges vrede over de forfærdelige hændelser rettes mod regeringen og politikere.

Jeg tror, mange vælgere er trætte af de mange års polariserende politiske debat og binære folkeafstemninger, og sender et vigtigt politisk signal til politikerne om at erstatte den traditionelle britiske politiske kultur baseret på et topartisystem, hvor vinderen løber med det hele og bestemmer alt frem til næste valg, med et mere samarbejdende system på tværs af de politiske partier, som vi kender det i Danmark. Mange almindelige vælgere er tydeligvis også trætte af års afbureaukratisering i den offentlige sektor og nedskæring i velfærdsydelser og begynder at frygte, at de økonomiske og sociale konsekvenser af udmeldelsen af EU bliver værre end de løfter om et utopisk slaraffenland uden for EU, som nogle politikere lovede.

Derfor gav vælgerne heller ikke det folkelige mandat til premierminister Theresa May til at forhandle et såkaldt »hårdt« brexit med os i EU, som hun begrundede udskrivningen af valget i utide med. Hendes ønske om at forhandle en udmeldelsesaftale med EU, hvor UK forlader både EU's indre marked og EU's toldunion for at erstatte medlemskabet med en frihandels- og partnerskabsaftale uden fri bevægelighed for EU-borgere og uden juridiske bindinger til EU-regler og -Domstol blev forkastet af et flertal af vælgerne.

Selvom et stort flertal af de britiske vælgere og politikere fortsat respekterer folkeafstemningens resultat, så er der ikke længere flertal i det britiske parlament for en så kompromisløs fortolkning af brexit. Til gengæld efterlader oppositionens forskellige bud på brexit heller ikke et umiddelbart flertal for en alternativ version. Valget gjorde det mere kompliceret at finde en vej frem for UK's fremtidige relationer med EU. Det kræver tid. Det er imidlertid det eneste, den britiske regering ikke har, efter at May satte stop­uret i gang med art. 50-notifikationen i marts. Og derfor holder premierministeren indtil videre fast i sin linje.

Men så længe tiden går med usikkerhed om fremtiden, og uret tæller ned i Bruxelles til afgangen i marts 2019, desto mere vil den politiske ustabilitet forplante sig i realøkonomien og skabe voksende utilfredshed hos den almindelige britiske forbruger, der i forvejen er grundigt træt af at spænde livremmen ind.

Eksportvirksomhederne kan heller ikke vente og vil snart gå i gang med at gennemføre deres planer for omlægning og udflytning af produktion og arbejdspladser for at fastholde deres markedsadgang til EU.

Alt kan ske i dette fantastiske land fyldt med politiske overraskelser. Var landet et menneske, og vælgerne var lægen, ville diagnosen lyde på post-traumatisk stress syndrom med ordinering af samtaleterapi og ro på, indtil man igen kan se virkeligheden i øjnene og agere ra­tio­nelt. Det bliver spændende at se, om patienten vil lytte til lægen.

arrow Made in Bangladesh
06. august 2017 kl. 11:36 Opdateret: kl. 15:31
arrow Tysklands vigtige valg
02. august 2017 kl. 11:39 Opdateret: kl. 15:30
arrow Fra bistand til business - Tanzania et land i vækst
30. juli 2017 kl. 08:30 Opdateret: kl. 15:30