20. oktober 2017
Østersøen hedder Vesterhavet på estisk. Men det er samme hav, og både Estland og Danmark befinder sig i en region, som siden Ruslands annektering af Krim i 2014 har oplevet et øget spændingsniveau.
Østersøen hedder Vesterhavet på estisk. Men det er samme hav, og både Estland og Danmark befinder sig i en region, som siden Ruslands annektering af Krim i 2014 har oplevet et øget spændingsniveau.
Foto: photowrzesien / Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Estland - tættere på end mange tror?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Estland - tættere på end mange tror?
Ambassadøren har ordet - 28. juli 2017 kl. 07:36
Af Søren Kelstrup, Danmarks ambassadør i Tallinn, Estland
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange fulgte i foråret DR's programmer om danmarkshistorien og ved, at Danmark på Valdemar Sejrs tid var en stormagt i Østersøen, og at Dannebrog faldt ned i Tallinn, som betyder »Danskernes By«. Myten om verdens ældste nationalflag minder os om, at Danmark og Estland deler historie.

arrow Læs også: Erasmus - en europæisk succeshistorie om unge, udveksling og internationalt udsyn

Det gør vi også i dag, fordi et aggressivt og selvbevidst Rusland skaber uro i Østersøregionen. Men modsat valdemarsdag den 15. juni 1219 står vi denne gang på samme side: De danske soldater, som ventes at blive sendt til Estland i begyndelsen af 2018, bliver en del af NATO's såkaldte fremskudte tilstedeværelse mod Øst.

Hvorfor sender Danmark soldater herop til den finske bugt tæt på Ruslands næststørste by Skt. Petersborg?

Østersøen hedder Vesterhavet på estisk. Men det er samme hav, og både Estland og Danmark befinder sig i en region, som siden Ruslands annektering af Krim i 2014 har oplevet et øget spændingsniveau.

Beslutning i NATO

De danske soldater kommer herop efter en beslutning på NATO-topmødet i Warszawa sidste sommer, hvor man vedtog at sende styrker til de baltiske lande og Polen. Beslutningen bekræftede alliancens såkaldte musketér-ed: Hvis ét NATO-land angribes, er det et angreb på alle. NATO's tilstedeværelse mindsker risikoen for russiske fejlkalkulationer og øger Estlands sikkerhed - og dermed jo alle NATO-landes sikkerhed, for Estlands østgrænse er også både EU's og NATO's, herunder Danmarks.

I Estland ledes den fremskudte tilstedeværelse af Storbritannien, der har kommandoen over en bataljon bestående af 800 britiske og 300 franske soldater. Når franskmændene rejser hjem omkring årsskiftet, afløses de af danskerne. På det tidspunkt er dagen kort og natten kold heroppe nordpå. Men i takt med, at varmen og lyset tager til, vil de danske soldater møde i alt fald én fjende: Myg! Dem er her mange af i de estiske skove om sommeren, hvor soldaterne ofte vil være på øvelse.

Russisktalende mindretal

Hvad tænker esterne om Danmark og de danske soldater? NATO-soldaternes tilstedeværelse kan ikke undervurderes, hvis målestokken er den estiske befolknings følelse af sikkerhed i eget land. Stort set alle estere er positive og ser NATO-soldaterne som bekræftelse på, at Estland ikke igen - som under 2. verdenskrig - vil komme til at stå alene mod overmagten.

Mere kompliceret er det med Estlands russisktalende borgere, der udgør lidt under en tredjedel af de 1,3 mio. indbyggere. Hovedparten er tilflyttere, som i koldkrigsårene kom til Estland fra andre dele af Sovjetunionen - flest russere, men også ukrainere, hviderussere osv. Hovedparten ser russisk tv, som er stærkt kritisk over for NATO's tilstedeværelse ved Ruslands grænse. Lidt over halvdelen er derfor imod NATO-soldater i Estland.

Grundlæggende er langt hovedparten dog godt tilfredse med vilkårene i Estland og udgør ikke nogen aggressiv politisk gruppe. De ved fra familie og venner østpå, at forholdene er bedre her end i Rusland. Samtidig har de som EU-borgere mulighed for at rejse til andre EU-lande for at arbejde eller studere, hvilket mange især yngre russisktalende - som også mange unge estere - allerede gør eller drømmer om at gøre.

Demografisk udfordring

Det er dog forkert at tro, at Estland er på vej til at blive tømt for unge mennesker. Tværtimod har Estland de seneste år haft befolkningstilvækst, bl.a. fordi en del vender tilbage efter udlandsophold. Men med flere ældre og færre på arbejdsmarkedet står Estland ligesom Danmark i de kommende år over for en demografisk udfordring. Derfor importeres arbejdskraft bl.a. til it-sektoren, hvor man i høj grad mangler specialister.

Hvordan er Estland i dag? Man har nået imponerende resultater som det land i Østeuropa, der ifølge World Economic Forum er kommet længst siden murens fald med it-løsninger, effektiv administration og korruptionsbekæmpelse. Der arbejdes fortsat målrettet på at skabe forudsætninger for, at Estland kan udnytte de muligheder, globaliseringen skaber. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet, hvor Estlands tredjeplads globalt - og bedste europæiske placering - i den seneste PISA-undersøgelse taler for sig selv.

Men et stærkt samarbejde i NATO og EU vil fortsat være afgørende for Estlands sikkerhed. Og en åben og protektionismefri verdenshandel vil have stor betydning for økonomien. Det samme gælder for Danmark, og derfor er vore to lande ofte på samme kurs og nære partnere i internationalt samarbejde.

Måske er Estland tættere på, end nogle gik og troede?

arrow Made in Bangladesh
06. august 2017 kl. 11:36 Opdateret: kl. 15:31
arrow Tysklands vigtige valg
02. august 2017 kl. 11:39 Opdateret: kl. 15:30
arrow Fra bistand til business - Tanzania et land i vækst
30. juli 2017 kl. 08:30 Opdateret: kl. 15:30