23. oktober 2017
Nye Borgerliges Jesper Hammer var en af de lydhøre politikere overfor de unge forslagsstillere på Allerød Bibliotek. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Nye Borgerliges Jesper Hammer var en af de lydhøre politikere overfor de unge forslagsstillere på Allerød Bibliotek. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blovstrød-elever gav byrådet idéer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blovstrød-elever gav byrådet idéer
Allerød - 13. oktober 2017 kl. 06:18
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lignede en messe for lokalpolitikere, og det var det faktisk også. En håndfuld byrådsmedlemmer med borgmester Jørgen Johansen (K) i spidsen var mødt op på Allerød Bibliotek, hvor en klasse fra Blovstrød Skole tog imod. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Anledningen var den såkaldte demokrati-uge, og elever fra 7.-9. klasse på Blovstrød Skole havde opstillet 13 forslag, som politikerne kunne gå rundt og høre mere om. Eleverne var fordelt sådan, at de havde hver deres stand, hvorfra de præsenterede politikerne for deres idéer og derfra talte videre om, hvorvidt nogle af dem kan realiseres.

- Det var virkelig opløftende. De unge havde mange gode idéer, som vi kan tage med hjem til byrådet og snakke videre om, sagde Jesper Hammer fra Nye Borgerlige.

Det opløftende var ikke alene de unges engagement, men også, at der var tale om forslag, som nogle i byrådet så småt selv har tænkt på, men som nu foldede sig helt ud.

- Overordnet set var der tale om idéer til at få mere liv for de unge i bymidten. Det være sig i form af ungdomshus, kulturhus eller klubber - i det hele taget fritids-aktiviteter med indhold. I Allerød Kommune har vi mange og gode tilbud til børn og unge op til 12-14 år, men ikke så meget i aldersgruppen fra 15 til 30 år, men det får vi nu mulighed for at skabe - netop med henblik på her i Allerød at holde mere på de unge, sagde Jesper Hammer, som også blev bekræftet i, at de unge tog hånd om sagen og bekymrede sig om hinanden.

Udover Jørgen Johansen og Jesper Hammer var bl.a. Lea Herdal (Alternativet), Olav B. Christensen (V) samt Martin Wolffbrandt og Poul Albrechtsen (begge K) mødt op for at høre på og tale med eleverne.

- Vi har jo tomme butikker, der måske kan bruges til nogle af forslagene, siger Jørgen Johansen.

Borgmesteren havde sin erhvervspraktikant, Oliver Maag Lipthay fra 9. klasse på Lynge Skole, med til demokrati-messen på Allerød Bibliotek.

- Jeg synes, at det var nogle spændende projekter, som eleverne havde arbejdet med. Det havde jeg gerne været med til, sagde borgmester-praktikanten.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk