23. august 2017
Under sit besøg på Skovvang Plejecenter talte Thyra Frank (i grønt) blandt andet med Inge, der bor på plejecenteret. De to kvinder er omkranset af formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Olav B. Christensen (th.) og borgmester Jørgen Johansen. Yderst til venstre er det ældreordfører May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance. Foto: Allerød Kommune
gallery icon

Se billedserie

Under sit besøg på Skovvang Plejecenter talte Thyra Frank (i grønt) blandt andet med Inge, der bor på plejecenteret. De to kvinder er omkranset af formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Olav B. Christensen (th.) og borgmester Jørgen Johansen. Yderst til venstre er det ældreordfører May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance. Foto: Allerød Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældreminister så på virkeligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældreminister så på virkeligheden
Allerød - 10. august 2017 kl. 15:12
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ældreminister Thyra Frank besøgte onsdag Skovvang Plejecenter og talte med borgmester og udvalgsformand om ældreområdets udfordringer.

Borgmester Jørgen Johansen (K) og formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Olav B. Christensen (V) tog imod ældreminister Thyra Frank (Liberal Alliance), da hun på sin tur rundt til landets kommuner besøgte Skovvang Plejecenter.

På Skovvang mødte Thyra Frank både beboere og personale og fik et kig ind i hverdagen på et af Allerøds plejecentre.

Ministeren hørte blandt andet om kommunens madordning Mad til hver Dag samt hverdagsrehabilitering, oplyser Allerød Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg sætter stor pris på at komme ud og se virkeligheden i landets kommuner og på landets plejecentre. Allerød Kommune oplever - ligesom mange andre kommuner - en stor tilvækst i antallet af borgere over 80 år og har virkelig prioriteret ældreområdet. Det glæder mig meget, udtaler Thyra Frank i den forbindelse.

Den demografiske udvikling i Allerød Kommune blev vendt på turen rundt på Skovvang Plejecenter. Det er en udvikling, som blandt andet betyder en fordobling i antallet af borgere over 80 år i de kommende år.

- Vi drøftede, hvordan byrådet har truffet beslutning om at tilføre ældreområdet 24 millioner kroner over de kommende år for at kunne fastholde det nuværende serviceniveau for en stigende gruppe af ældre medborgere. Derudover har vi prioriteret at bygge et nyt demensplejecenter med plads til 40 borgere, at flytte vores genoptræning til nye, bedre og større rammer samt at lave en sygeplejeklinik og bygge et varmtvandsbassin. Vi vil rigtig gerne investere i, at vores ældre medborgere har det godt, siger borgmester Jørgen Johansen i forbindelse med mødet.

Onsdagens besøg var opfølgning på en dialog, som Olav B. Christensen og Jørgen Johansen havde med Thyra Frank i foråret, hvor de holdt møde med hende. På dagsordenen dengang var blandt andet spørgsmålet om de mange puljeudmeldinger, som ministeriet arbejder med.

Og de lokale politikeres budskab til ministeren på forårets møde var, at det er en voldsomt utilfredsstillende og meget bureaukratisk måde at arbejde på for kommunerne, når der skal søges midler fra diverse puljer.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk