25. juni 2017
Niels Hindborg Hansen arbejder til daglig hos A-Fys i Solrød, hvor han er fysioterapeut og coach. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Niels Hindborg Hansen arbejder til daglig hos A-Fys i Solrød, hvor han er fysioterapeut og coach. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - En god undskyldning er den, du selv tror på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- En god undskyldning er den, du selv tror på
Opdateret 27. januar 2017 kl. 09:12
60dage - 27. januar 2017 kl. 07:03
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag lød startskuddet til sundhedskampagnen 60dage.dk, hvor deltagerne over 60 dage vil forsøge at forbedre deres sundhed ved blandt andet at spise sundt og dyrke mere motion. Men det kræver mere end en fyldt grøntsagsskuffe og et par nye løbesko, hvis man vil lægge sin livsstil om og komme i gang med de sunde vaner.

Især kræver det, at man er motiveret for projektet, og at man ved, hvad målet er. Netop det er noget, som fysioterapeut og coach Niels Hindborg Hansen kan hjælpe deltagerne med. Han er en del af kampagnens ekspertpanel med det mentale som sit område.

- Hvis man skal påtage sig noget, skal man først og fremmest være parat til at gå efter det, siger Niels Hindborg Hansen, som til daglig arbejder hos A-Fys i Solrød.

- En klassisk faldgrube er, når man siger: "Jeg skal også i gang med at træne". Så tænker jeg, at det ikke kommer til at ske, fordi du fremlægger det som en pligt. Det er noget, som du ikke selv har omfavnet endnu. Men hvis der kommer en og siger: "Nu skal du høre, Niels. Jeg vil gerne i gang med at træne", så er der et engagement.

Visualiser målet

Inden man går i gang, er det også vigtigt, at man konkretiserer sit mål, så man ved, præcis hvad det er, man ønsker at opnå, forklarer Niels Hindborg Hansen. Her er det en god idé at spørge sig selv, hvilke resultater der skal komme ud af den sundere livsstil. Det kunne for eksempel være et vægttab på fem kilo eller at forbedre sit kondital fra lavt til middel. Målet skal være specifikt, målbart og aktuelt, og det kan være en hjælp, hvis man prøver at forestille sig den person, som man gerne vil være, når de 60 dage er gået.

- Man tjekker lige ind i fremtiden - for eksempel på den anden side af målstregen i 60dage.dk - og kigger sig i spejlet. Man kan måske se, at man står mere rank i fremtidsbilledet, og man kan lide det udtryk, man har. Man ligner en stærk person - den person, man gerne vil være, siger Niels Hindborg Hansen og forklarer, at man derefter tager et mentalt fotografi af det spejlbillede, som skal tages frem på de tidspunkter, hvor man er i tvivl eller har det svært med at bevare motivationen.

Nyttige delmål

Der kan dog være lang vej til målstregen, og derfor kan det være en stor hjælp at sætte sig selv nogle delmål, der holder gejsten og inspirationen oppe undervejs. Her kan man for eksempel bruge de ugetemaer, som er en del af 60dage.dk.

- Det at være i gang med noget nyt kan godt virke fremmed, underligt og nogle gange lidt skræmmende. Man tænker: "Fejler jeg i det her? Kan det overhovedet lykkes?". Men delmålene fjerner lidt fokus fra de dystre tanker over det store perspektiv. Når man kører fra uge til uge, tager man det i små skridt - små, fordøjelig bidder, fortæller Niels Hindborg Hansen.

Den rigtige metode

Når målene er sat, skal man til at finde ud af, hvordan man vil når hen til dem. Her er det afgørende, at man finder en metode, som man godt kan lide, fortæller Niels Hindborg Hansen. Finder man for eksempel ud af, at man ikke bryder sig om at løbe, men i stedet foretrækker at cykle, skal man ikke være bange for at sadle om.

- Når man bevæger sig ud i noget ukendt, skal man ikke være bange for at prøve det på et par gange, siger mentaleksperten.

Han understreger samtidig, at man også skal huske at give tingene en chance frem for at give op på forhånd.

- Man siger måske: "Jeg tror ikke, det er mig det her". Men det er lidt noget bullshit, fordi man ved det jo ikke.

Dan alliancer

Er man typen, som godt kan lide holdsport og motiveres af at være sammen med andre om noget, kan et andet godt råd være at danne nogle alliancer med eksempelvis vennen, naboen, kollegaen eller idrætsforeningen. Især når motivationen begynder at halte.

- En god undskyldning er den, du selv tror på. Det er den, der overbeviser dig om, at tiden ikke er rigtig, så du udskyder det. Men det er et mønster, som styrer os, når vi har oplevet noget så mange gange, at vi får det til at blive til en sandhed. "Jeg plejer heller ikke, at kunne klare de her ting," siger man - men lige præcis her handler det om at række ud efter noget hjælp, siger Niels Hindborg Hansen, der også selv står til rådighed, hvis man som deltager i 60dage.dk har brug for hjælp til motivationen.

Man kan kontakte ham via hjemmesiden www.60dage.dk, når man er logget ind som deltager.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk